Barn i Trivsel

Et voksent ansvar

Barnet som manual

Fokus på samspillet styrker familien

Forældrerådgivning giver trivsel

til børnene og familien

Har du brug for hjælp i din familie?  Barn i Trivsels erfarne rådgivere sidder klar ved telefonen

Rådgivning der letter hverdagen for hele familien

Den værste følelse i hele verden er den afmægtige følelse, der opstår, når ens barn ikke trives. Det kan være små og store ting: konflikter i familien, utryghed i skolen, måske skilsmisse. Symptomerne er mange. Morgenen præget af skænderier, måltider der domineres af gråd eller triste miner.  Familier er forskellige, men alle forældre ved hvor forfærdeligt det er, når ens barn ikke trives.

Hos Barn i Trivsel får du rådgivning af erfarne psykologer, familierådgivere og terapeuter. De rådgiver dig om de små og store ting og giver dig et perspektiv, så du kan hjælpe dit barn tilbage til trivsel og glæde. Vores rådgivere sidder klar fra 08-22, og der går ikke mere end tre dage fra du har kontaktet Barn i Trivsel til du er i gang med et rådgivningsforløb.

Baggrund

Barn i Trivsel er startet af to bekymrede fædre, der i snart mange år har kæmpet med de små og store udfordringer, som forældreskabet indebærer. Barn i Trivsel er ikke en videreformidling af to fædres visdom, men derimod resultatet af deres bekymringer. De havde gennem længere tid snakket om hvordan familier kunne have brug for en enkel, men effektiv håndsrækning. En erfaren hjælpende hånd som hurtigt var til rådighed også efter kontortid.

Den gamle kernefamilie er under pres. Dels er skilsmissen efterhånden mere sikker end ægteskabet, og dels æder sociale medier sig ind i familiens rum. Børnene og deres forældre skal forholde sig til flere og flere problemstillinger, og de skal gøre det hurtigere end tidligere.  Det er simpelthen blevet sværere at være forældre og sværere at være barn. I Facebooks tidsalder skal man kæmpe for nærværet!

Der findes to grøfter og – som forældre – frygter man dem begge. Man ønsker ikke at være den sure firkantede far eller mor der begrænser og stresser barnet, men man vil for alt i verden heller ikke være den bevidstløse curlingforældre, der aldrig stiller krav og efterlader sine børn umyndige og ulykkelige.

Barn i Trivsels mission er at hjælpe forældrene med at navigere i dette krydsfelt, og vi hjælper ved at tilbyde telefonisk rådgivning med udgangspunkt i din hverdag.